Handelsbetingelser

 

BEMÆRK

Ved køb modtager du en automatisk genereret ordrebekræftelse UDEN angivelse af fragt omkostninger. Da størrelsen, formen og vægten på vores produkter varierer meget, er det ikke muligt automatisk at angive eller udregne fragt omkostningerne.

Såfremt vi ikke kan imødekomme din ordre, pga. udsolgte varer eller lign. hører du fra os inden for 2 hverdage.

4WD Danmark ApS kontakter dig hurtigst muligt og indenfor 2 hverdage med den endelige pris inklusiv fragt omkostningerne. Ordren er ikke gyldig og bliver ikke effektueret før fragt omkostningerne er skriftligt accepteret.

Der tages forbehold for trykfejl, og tekniske fejl.


Generelle betingelser

Nedenstående betingelser er gældende for alle former for salg, leveringer og tilbud fra 4WD Danmark ApS.

Betingelserne gælder i alle tilfælde, hvor der ikke forudgående er indgået anden skriftlig aftale mellem køber og 4WD Danmark ApS.

Ved forbrugerkøb gælder reglerne i den til enhver tid gældende købelov - "Bekendtgørelse af lov om køb". Dette gælder også vedrørende reklamationsret og mangler.


Dokumentation & vejledning

Hvis der findes produktbeskrivelser og/eller brugervejledninger til varen, følger disse med ved leverancen fra 4WD Danmark ApS. Ønsker du yderligere oplysninger eller rådgivning fra 4WD Danmark ApS, er denne af vejledende art.

4WD Danmark ApS indestår for, at alle relevante varer opfylder kravene til CE-mærkning.


Priser

Alle opgivne priser er netto ekskl. moms og andre afgifter. 4WD Danmark ApS forbeholder sig ret til at regulere priserne uden forudgående varsel.


Tilbud

Tilbud bortfalder, såfremt de ikke er accepteret senest 2 uger fra tilbudsdato med mindre andet er aftalt skriftligt med 4WD Danmark ApS.


Fortrydelsesret / kreditering / returnering

Ved forbrugerkøb er der fuld fortrydelsesret indenfor 14 dage efter modtagelsen af varen, såfremt denne ikke lever op til forventningerne.

Returnering kan kun finde sted efter forudgående aftale med 4WD Danmark ApS i hvert enkelt tilfælde.

Returnering vil kun være mulig for kurante varer i ubeskadiget, original emballage sammen med fakturaoplysninger/-nummer. 4WD Danmark ApS betaler ikke for returneringen med mindre, der er indgået særlig aftlae herom. Benyt vores returneringskema, som du finder HER.

Skaffevarer og specialvarer tages kun retur, såfremt 4WD Danmark ApS’s leverandør accepterer returnering fra 4WD Danmark ApS. Kreditering sker med fradrag af afholdte omkostninger. Al returnering skal ske franko.

For returnering efter 8 dage beregnes et administrationsgebyr.


Betalingsbetingelser

Ved forbrugerkøb hos 4WD Danmark ApS er betalingsbetingelserne netto kontant inden afsendelse eller udlevering af varen undtagen, hvis der foreligger en skriftlig aftale om andre vilkår. Er andet aftalt, er det oplyst på den enkelte faktura og skal naturligvis overholdes.

Manglende overholdelse af betalingsbetingelserne medfører et rykkergebyr på min. 100 kr. pr. gang.


Montering af udstyr, varer m.v.

4WD Danmark ApS tager ikke ansvar for udstyr, der bliver monteret på købers medbragte genstande som som egne fælge kofanger, tagbagagebærer m.v.


Misligholdelse

Ved misligholdelse bortfalder 4WD Danmark ApS's forpligtelser, herunder i forhold til reklamationer og mangler.

Ved misligholdelse forstås bl.a. forsinkelse i betaling fra købers side eller købers manglende overholdelse af betalingsbetingelserne.


Kataloger og e-handel

4WD Danmark ApS udgiver kataloger og stiller disse frit til rådighed - herunder web-katalog.

Informationerne i katalogerne inkl. monteringsvejledninger er vejledende, og eventuelle fejl giver ikke mulighed for erstatning eller anden form for kompensation ved levering af varer fra 4WD Danmark ApS.


Reklamationsret / mangler

4WD Danmark ApS er alene ansvarlig for eventuelle mangler, fejl og defekter, som skyldes fabrikations- eller materialefejl. Ethvert mangelkrav uanset art skal være gjort gældende straks efter konstatering og inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af denne holdbarhedsperiode, 4WD Danmark ApS har stillet dig i udsigt. Værktøj og forbrugsartilker er ikke omfattet af 24 måneders reklamationsret.

Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.

Fakturaoplysninger/-nummer gælder som ”reklamationsbevis” og skal følge varen ved evt. reklamationer. Benyt vores returneringskema, som du finder HER.

Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende over for 4WD Danmark ApS er 4WD Danmark ApS forpligtet til efter eget valg enten at foretage omlevering eller at afhjælpe manglen, hvorefter manglen anses for endelig afhjulpet med den virkning, at køber er fuldt og endeligt fyldestgjort. Køber er forpligtet til for egen regning at fremsende produktet til 4WD Danmark ApS.

Eventuelle udgifter i forbindelse med af- og påmontering dækkes ikke af 4WD Danmark ApS.

Mangelansvar bortfalder, såfremt der uden 4WD Danmark ApS's skriftlige godkendelse foretages reparationer af det købte, eller det leverede på anden måde behandles ukorrekt, og afhjælpningen er sat i gang uden forudgående skriftlig aftale med 4WD Danmark ApS.


Garanti på reservedele

Der ydes en garanti på 2 år på reservedele. Garantien omfatter den eller de reservedele, der er fejlbehæftet. Garantien gælder i 2 år fra 4WD Danmark ApS's fakturadato, og garantien omfatter kun fejl og defekter, der er konstateret og anmeldt i garantiperioden.

Ved udbedring af mangler under garantien ydes der en 24 måneders reklamationsret på nyisatte dele - dog minimum 24 måneders garanti fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Garantien dækker ikke naturlig/almindelig slitage og ælde samt forbrugsvarer og værktøj.

Garantien omfatter ikke fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af fejlmontage, fejlbetjening, fejlagtig til- eller frakobling, mislighold, overlast, skødesløs behandling, mangelfuld vedligeholdelse, forkert brændstof, olie, smøremidler mv. eller ydre påvirkninger - herunder hærværk.

En forudsætning for garantidækning er, at bilen er vedligeholdt som anvist i servicehæftet eller lignende dokumentationsmateriale. F.eks. skal serviceintervaller, herunder olieskift, være overholdt.

Sammen med indsendelse af den fejlbehæftede reservedel SKAL samtlige fakturaer i sagen medsendes (oftest faktura fra 4WD Danmark ApS til mekaniker og faktura fra mekaniker til slutbruger).

4WD Danmark ApS's almindelige betingelser for reklamationsret / mangler er ligeledes gældende i garantisager.


Erhvervs- og produktansvar

4WD Danmark ApS har en erhvervs- og produktansvarsforsikring.

For skade på personer eller ting, der er en følge af mangler eller fejl ved leverede produkter og/eller ydelser, hæfter 4WD Danmark ApS dog kun i det omfang, ansvaret kan pålægges 4WD Danmark ApS.

4WD Danmark ApS påtager sig i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.